Ladies Section Horsens Golfklub Horsens Golfklub
Forside Nyheder Turnering Udflugter Spilformer Årets Lady Sponsorer Bestyrelse Vedtægter LS historie Program Blog

Velkommen til sæson 2021

Ladies Section’s nye bestyrelse byder velkommen til årets sæson, som starter tirsdag den 6. april.
Vi glæder os til at se gamle og ikke mindst nye medlemmer til vores hyggelige arrangementer.

I år starter sæsonen lidt anderledes end vanligt. Til de første 3 matcher i april måned er der ingen match sponsor og vi forventer ikke, at vi kan have samling i cafeen. Der skal være lidt at spille om, så der vil være 3 mindre præmier i hver række til de 3 første matcher i april måned.
Derefter spiller vi igen med match sponsor og der vil være mange spændende præmier, som er skænket af både vores trofaste og vores nye sponsorer.
Krav til deltagerne: Minimum 21 år og handicap på maksimum 45.
18-huller:
Start fra kl. 14.15.
9-huller:
Start fra hul 1 kl. 17.37 og kl. 17.45.
Gunstart: Start kl. 16.00.
Mødetid: 10 min. før start ved teestedet.
Tidsbestilling via Golfbox.

Prøvespiller

»Prøvespiller« – kom og spil med

Det er muligt at være »prøvespiller« i Ladies Section et par gange.
For eventuelle kommende medlemmer er det en rigtig god måde at få »snust« til de sociale og spillemæssige muligheder, der ligger i Ladies Section. Kender du én eller flere – så husk at fortælle dem om muligheden.
Kontakt gerne bestyrelsen, så finder vi en mentor, som vil hjælpe dig i gang i Ladies Section; både på og uden for banen.
Prøvemedlemmer indgår ikke i præmierækken.

Turneringsregler

Vi spiller alle fra tee nummer 50 (den gamle rød tee). Sponsor vælger selv tee.
Der spilles 18-hullers turnering med skiftende turneringsformer – husk at se i programmet.
Spillerne fordeles som udgangspunkt med omtrent lige mange spillere i A- og B-række ud fra spillehandicap.
Der spilles 9-hullers turnering som stableford i én række i den periode, hvor det er muligt (dagslys).
Der konkurreres om »nærmest flaget« på hullerne 4 og 6 i andet slaget og på hul 14 i første slaget.
Husk altid at læse opslaget i forhallen, inden du går ud. Der vil normalt være indlagt ekstra konkurrencer.
Den sidste bold tager flagene med ind. Husk venligst at se på startlisten, inden du går ud.
Scorekort bedes afleveret hurtigst muligt. Alle turneringer bliver EDS-registreret.
Efter hver turnering er der spisning kl. 20.00.

Spillet på banen

Vi er mange på banen, så det er vigtigt, at spillet glider så hurtigt som muligt.
Book først 3-bolde.
Første spiller skal slå ud, inden der føres scorekort. Er der ingen, der er klar til at slå ud, når der er plads på teestedet, er det spilleren med honnøren, der må se at blive klar og få spillet i gang.
Gå rask frem til din bold og tænk undervejs over, hvilket jern du mon skal bruge til dit næste slag.
Vi spiller »ready-golf«, hvilket blandt andet vil sige, at det nu er god etikette at spille »uden for tur«, såfremt dette får spillet til at glide hurtigere; det gør det ofte.
Spil desuden altid din egen bold, før du går med de andre ud og leder efter en medspillers bold.


Rigtig god golfsæson!